Stress

Klinik Vitalis tilbyder
stress behandling

Det skønnes at op mod ca 20% af den danske befolkning er ramt af stress. Men ved at ændre på nogle vilkår i din hverdag, kan jeg hjælpe dig til at reducere dine symptomer, så du får trivsel, overskud og mere balance ind i dit liv.

Nogle af de mest kendte symptomer ved stress er søvnløshed, indre uro, fordøjelsesproblemer, tankemylder og følelsen af ikke at kunne overskue noget. Men andre symptomer kan også være forhøjet blodtryk, hovedpine, humørsvingninger, angst, ondt i kroppen og meget andet.

Stress er en tilstand, der kan opstå ganske kortvarigt som fx lige før en eksamen, og i den situation kan stress være ganske sundt for os, da den hjælper vores hjerne til at være ekstra skarp. Men hvis belastningen fortsætter, kan det tage overhånd, og så vil der før eller siden komme uhensigtsmæssige symptomer.

Når vi udsættes for stress, reagerer kroppen med udskillelse af forskellige hormoner, men hvis det fortsætter bliver kroppen og psyken udfordret af den langvarige belastning.

Min opgave – i samarbejde med dig – er at finde den balance, der skal til, for at din krop og psyke genfinder sit naturlige selvhelbredende leje.

Kontakt os

Har du eventuelle forespørgelser eller bemærkninger? Kontakt os og vi vil vende tilbage til dig hurtigst muligt.