Klinik Vitalis
tilbyder irisanalyse
Øjnene er kroppens spejl! Irisanalysen viser, hvor kroppen har sine stærke og svage områder. Jeg bruger derfor irisanalysen til at påvise, hvor i kroppen, årsagerne findes til, at man har det, som man har.
Ifølge teorien har iris en tæt kontakt til kroppens nervesystem. Denne kontakt gør, at kemiske og psykiske forandringer i kroppen ses i øjnenes struktur, farve og tegn. Præcis som i zoneterapi har man lavet et “kort” over, hvilke dele af kroppen de forskellige zoner i øjet refererer til. Irisen er delt op efter et urskiveprincip, og afhængigt af hvor i øjet man ser et tegn, kan man derfor afgøre i hvilket væv belastningen er. Irisanalysen afslører derfor ikke sygdomme, parasitter eller hvornår, et symptom er startet.
Hvordan foregår irisanalysen?
Irisanalysen foregår ved, at jeg tager nogle billeder af dine øjne. De billeder analyserer jeg, og sammen med dine symptomer, kan de bruges til at fortælle om, hvordan vi bedst behandler dig. Det er vigtigt, at irisanalysen bliver brugt i fællesskab med dialog, og det er vigtigt for mig, at vi går ud fra dine oplevelser og følelser i din krop.
Hvad kan irisanalysen fortælle noget om?
Irisanalysen kan fortælle om en lang række forskellige ting. Det kan bl.a. være dit immunforsvar, dit nervesystem, din fordøjelse eller din hormonbalance. Det er områder, der alle kan have stor betydning for, hvordan og hvorfor din krop reagerer, som den gør.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til behandling eller f.eks. irisanalysen, er du altid velkommen til at kontakte mig på enten telefon 40 79 79 40 eller mail majbritt@klinik-vitalis.dk.